Kræver meget godt vejr da vraget af Zieriksee ligger mellem 1. og 2. revle.
Det er muligt at svømme ud til vraget fra land. Hvis man sejler ud til vraget, skal man være forsigtig, da det er muligt at påsejle en af kanonerne (0.40 M) under vandoverfladen). Vraget er af en fregat, og er anslået til at være 20 meter lang og med en højde over bunden på 2 meter.
Skibssiden er fra et krigsskib fra ca. 1772 ? (står på kanoner). Jernkanonerne står mere eller mindre lige op, og er mærket AB 1778 hvilket betyder at skibet Zieriksee var en fregat - bygget af eg - fra Holland der forliste ved grundstødning, den 2. november 1782.
Ved forliset druknede der 103 og 342 blev reddet.
Da skibet forliste prøvede besætningen at tilkalde hjælp ved at signalere med en af de 64 kanoner om bord. Skibet er identificeret ud fra fundne flasker, tallerkener og en mønt fra 1761.
Det hollandske Orglogskib "Zierkzee" strandede tidligt om morgenen mellem kl. 4 og 5 nord for Tversted og havde en besætning på 445 Mand.
Skibet førtes af Kaptajn Jan Scheuder Harringmaan og var i Eskadre med 3 andre Orlogsskibe for at beskytte 9 Koffardiskibe, der kom fra Øresund. Hele flåden var under ledelse af kontreadmiral Willem de Bets.
Fra Kystboernes side blev, der da Strandingen opdagedes, gjort forberedelse for at redde de skibbrudne; men forinden dette kunde ske, havde en del af disse selv forsøgt at frelse sig i Land, og derved omkom mange, så der ved mønstringen over mandskabet, efter at bjergningen var afsluttet, savnedes 103, deriblandt en 17årig Kadet, søn af General Reischvech, hvis lig kom i land og blev jordet i Tversted Kirke. En anden Kadet, søn af en Præst, var bleven så medtaget, at han døde i Hjørring på rejsen fra Tversted til Aalborg.
Generalstaterne (Holland) var på den tid i krig med England, og den her nævnte Eskadre havde i Kattegat taget et engelsk Koffardiskib, hvilket på samme tid strandede på Asdal strand 1/2 mil nordøst for Orlogsskibet. Besætningen på 11 mand, blev dog reddet.
Orlogsskibet "Zierkzee" blev efter nogle dage senere slået helt i stykker, så der bjergedes næsten intet af betydning.
Foruden den ovennævnte Kadet, der blev jordet i Tversted kirke, er en del af de omkomne antagelig blevne jordede på Tversted og Råbjerg kirkegaarde, ligesom den anden Kadet må antages at være begravet i Hjørring, men det var på den tid ikke almindeligt at indføre sådanne begravelser, der var sognet uvedkommende, i kirkebøgerne og det er da heller ikke sket i dette tilfælde, ligesom Justitsprotokollen for Horns Herred heller intet indeholder om strandingerne. Derimod vides det, at Pastor Søren Cortsen i Tversted fik en prægtig Sølvkaffekande fra det hollandske Admiralitetskollegium som tak for den omsorg, han havde vist for de skibbrudne. |